Tidens tråd

Et personligt koncertforedrag om pigtrådsepoken 1957-72  en tid  hvor alt lod sig gøre!

Da Elvis i 1957 sang ‘Jailhouse Rock’ og Little Richard ‘Tutte Frutti’ anede man konturerne af en kommende pigtrådsepoke, en tid hvor alt lod  sig gøre, hvor beatniks, flippere og blomsterbørn definerede ungdomsoprøret og hvor musikkens inderligste budskab: ‘Give Peace a Chance’ til sidst også nåede slagmarkerne i det krigshærgede Vietnam.

I Danmark indtog navne som Defenders, The Beethovens og Hitmakers beatscenen. Enhver skoledreng blev fan og sprang ud som luftguitarist eller købte sig en rigtig guitar mens pigerne dånede og drømte om tidens nye idoler.

Ole Berthelsen husker den ustyrlige tid hvor pigtråd opstod som musikalsk genre tillige med dansktop, syrerock og protestsang, hvor drengene det ene år gik i spidse højhælede sko og året efter i flade fodformede ørkenstøvler. Ole Berthelsen fortæller levende om da hashen kom til byen, om lokale  pigtrådskoncerter med Peter Belli og supergruppen Cream, og om Gasolin der spillede til bal på landsbykroen. Vi hører om da Ole Berthelsen sluttede guitaren til Arena-radioen og han viser publikum hvorledes han lærte at spille den nok så kendte strofe fra ‘Satisfaction’ med tommelfingeren. 

Tidens Tråd – Sange fra pigtrådsepoken

Ole, følger tidens tråd fra første skoledag op igennem Triumfrernes årti  hvor vi bl.a. møder ismanden med hestevogn, købmandsbudet på Long John, TV-stjernen Dario der synger Angelique og pigtrådshelten Peter Belli der giver den som dødsdromkører – alt indflettet i en række personligt fortællende tekster fra den farverige tid, hvor musikalsk kreativitet foldede sig ud og idolerne ikke holdt sig tilbage fra at smadre guitarerne og sætte forstærkerne i brand.

Læs her kapitel 11 om Pigtrådsepoken:

  • Yeah Yeah Yeah !
  • Flippere i jantelovens sump
  • Søndage på Mælkepoppen
  • Da hashen kom til byen
  • Bette Hur i Thylejren

Det siges at alle der oplevede dagen altid vil kunne huske hvor de var da USA’s præsident John F Kennedy blev snigmyrdet på åben gade i Dallas. Jeg husker det tydeligt. Jeg var til skolebal

Hør her om drengen der fik en guitar af den fineste model og ville spille “Ligesom The Who”

Her en om at gå i Peter Belli sko med en hæl på 4-5 cm. For fa’en hvor er det hårdt at være fan